Vognmand blev frifundet for ubetinget frakendelse i hastighedssag

Vognmand skiftede til fagadvokat og blev frifundet for ubetinget frakendelse i hastighedssag

I 2017 kørte en selvkørende vognmand gennem et vejarbejde på en indfaldsvej til Vejle.
Bag ham kørte politiet i en “civil” politibil og foretog en hastighedsmåling, som blev optaget på video.

Vognmanden blev målt til at have kørt mindst 72 km/t, hvor hastighedsgrænsen var 50 km/t.

Af politiet fik han af vide, at når overskridelsen var på mere end 40 % skulle han frakendes og på grund af en gammel betinget frakendelse ville der blive tale om frakendelse af førerretten ubetinget i 6 måneder.

Forsvarsadvokat

Det var selvfølgeligt en katastrofe for vognmanden, der var eneste chauffør i firmaet – han ville miste kørselaftaler, hænge på leasingydelser, mangle indtægt osv.

Derfor henvendte han sig til en midtjydsk forsvarsadvokat.

Advokaten bestilte et kopi af sagen fra politiet, gennemgik sagen og meddelte vognmanden at, “Det er en tabersag. Der er ikke noget at gøre” og at han måtte forvente at få frakendelsen.

Her kunne historien jo så have endt med politiets og advokatens opfattelse.

Advokatskifte

Men vognmanden blev anbefalet at lade en forsvarsadvokat særlig erfaring i færdselssager – se sagen igennem.

Vognmanden henvendte sig til advokat Rasmus Hardt. Han er tidligere politibetjent og har selv operativ erfaring med de fleste målemetoder i politiets arsenal.

Efter at advokat Rasmus Hardt havde gennemgået sagen og gennemset videoen – blev det klart, at målingen var uanvendelig.

“Fejlen var tydelige for mig, fordi jeg kender målemetoden – som politi, anklager og forsvarer – men lige så væsentligt, fordi jeg ledte efter den.” siger Rasmus Hardt.

I retten

Så skulle man måske tro, at så ville fejlen også gå op for, anklageren, dommeren eller politiassistenten – når denne afgav forklaring som vidne i retten.

Men fejlen gik ikke op for nogen i retten – før forsvaret bad om, at få afspillet videoen igen og påviste fejlen.

Så blev der travlt med at ændre opfattelse – for nu kunne betjenten godt se problemet og anklageren skyndte sig påstå vognmanden frifundet for frakendelsen.

Dommeren frifandt – og vognmanden kunne forlade retten med kørekortet i behold.

Brug fagfolk – en advokat er ikke bare en advokat

Desværre anser mange stadigevæk advokater for at være en metervare og der ses alt for mange eksempler, hvor folk for sent “går til fagmanden” eller stoler blindt på politiets vurdering.

Advokat Rasmus Hardts bedste råd er – få en vurdering hos en specialist.
“Jeg skal nok give en ærlig vurdering af din sag. Som specialist holder jeg mig skarp, ved at luge ud så jeg går i retten med de sager, der er kød på.”

Som en del af Advokatgruppen, er vi godt rustet til at forsvare dig i din sag, uanset hvad den omhandler. Tøv ikke med at kontakte os.